
Vil du køre 3.000km på én optankning?
19.03.19
Familie kører over 3.000 km på én optankning.
Da Line og Johnni Sørensen for nylig købte sig en Hyundai IONIQ plug-in hybrid, var de godt klar over, at kombinationen af el- og benzinmotor ville reducere deres udgifter til benzin. Og samtidig reducere bilens miljøpåvirkning. Det skulle i den grad vise sig at holde stik. Da bilen rundede de 3.000 km måtte Line Sørensen, for første gang i bilens levetid, lægge vejen forbi en tankstation og fylde benzin på.
”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville være i stand til at køre over 3.000 km på én tankfuld benzin. Så på den måde passer IONIQ plug-in hybrid perfekt til vores kørselsbehov, og vores samvittighed har aldrig før været så grøn” siger Line Sørensen fra Hvidovre. Hun pendler hver dag 36 km til og fra arbejde, og da familiens børn også skal køres til og fra fodbold, svømning og andre fritidsaktiviteter, når det samlede kørselsbehov op på ca. 1.000 km om måneden.
Det bedste fra to verdener
Hyundai IONIQ plug-in hybrid forener det bedste fra to verdener. Kombinationen af 1.6 GDi benzinmotoren og 44.5 kW elmotoren giver tilsammen bilen 141 hk. Motorerne fungerer også uafhængigt af hinanden, og overgangen mellem ren el, hybrid og benzin er nærmest ikke mærkbar, og bilen kan køre op til 63 km på ren el.
Hyundai IONIQ plug-in hybrid er spækket med udstyr: Adaptiv fartpilot, Apple CarPlay, bakkamera, Bluetooth, Infinity Premium lydsystem, klimaanlæg, dansk navigation, parkeringssensor for og bag, DAB+ radio, regnsensor, sædevarme i forsædet, trådløs opladning af mobiltelefon. Samtidig har IONIQ opnået top karakter i sikkerhed.