
Hyundai giver op til 15.000 kr. i klimarabat på IONIQ
20.01.19
Nye, lavere afgifter betyder, at Hyundai sænker prisen på IONIQ med op til 15.000 kr., så den bæredygtige bil fremover kan fås fra blot 254.995 kr. – uanset om man vil have den som hybrid, plug-in hybrid eller elbil. Trods bilens store popularitet, har Hyundai Næstved mulighed for omgående levering af de fleste IONIQ-modeller.
Kort før jul vedtog Folketinget at lette registreringsafgiften for en række af de mest miljøvenlige biler på markedet. De snørklede regler betyder, at Hyundai ville kunne sænke prisen på den familievenlige og pendler-egnede IONIQ plug-in hybrid – men ikke på hybrid- og elbilen.
Men for at tilgodese alle kunder uanset kørselsbehov, har Hyundai valgt at sænke prisen på alle IONIQ-modeller med op til 15.000 kr. Så uanset om man overvejer at købe en hybrid, en plug-in hybrid eller en ren elbil, er det med ét slag blevet endnu billigere at køre grønt i en Hyundai.
”I løbet af 2018 fik de danske bilkøbere for alvor fået øjnene op for, at vi hos Hyundai har Danmarks bredeste udvalg af grønne biler. Derfor regner vi med, at op imod hver fjerde bil, som kunderne køber i 2019, vil være bæredygtig. Selvom prisen på IONIQ i forvejen var skarp, er der ingen tvivl om, at klimarabatten på op til 15.000 kr. vil øge interessen yderligere,” siger Annegrethe Skovby, pressechef i Hyundai Danmark.
To veludstyrede varianter
IONIQ fås – uanset motortype – i to udstyrsvarianter: Indgangsmodellen Trend med automatgear, 8” touchskærm med Apple CarPlay og navigation samt topkarakter i sikkerhed, bliver sat ned med 10.000 kr. Den topudstyrede Premium, der udover det allerede nævnte udstyr bl.a. også har LED for- og baglygter, blind vinkel sensor og elektriske, foldbare sidespejle, bliver fremover 15.000 kr. billigere, så priserne starter ved 279.995 kr.
Om man skal vælge hybrid, plug-in hybrid eller ren el, afhænger fuldkommen af ens kørselsbehov. IONIQ som ren elbil kører op til 280 km på én opladning, og som plug-in hybrid kan IONIQ køre op til 63 km på el, før hjælp fra benzinmotoren bliver nødvendig. Det gør den velegnet som pendlerbil for rigtig mange.
Flere end 500 solgte KONA electric
En anden af Hyundais mange bæredygtige biler, den spritnye KONA electric, har fået en formidabel debut på det danske marked. Efter Danmarkspremiere i årets anden weekend, er der allerede solgt flere end 500 KONA electric.
”Vi er stolte af og glade for KONA electrics debut. En yderst skarp pris, masser af udstyr og en lang rækkevidde, er afgørende kort på hånden, der passer danskerne perfekt. Dertil kommer 5 års garanti uden kilometerbegrænsning og 8 år eller 200.000 km garanti på batteripakken,” siger Annegrethe Skovby.
På grund af det danske klima, har Hyundai valgt at gøre varmepumpe til standard på de danske KONA electric modeller. Det betyder, at rækkevidden i de kolde perioder fortsat er lang, fordi KONA electric ikke bruger el til opvarmning af kabinen, sammenlignet med konkurrenter uden varmepumpe.
Da KONA electric ikke er omfattet af de nye registreringsafgifter, er prisen fortsat blot 274.995 kr. for den populære, kompakte SUV.