lfnbanner

Hyundai vinder igen i år prestigefyldt tysk kvalitetsmåling

hyundailogo
For andet år i træk topper Hyundai listen i ”Auto Bild Qualitätsreport”, Tysklands førende bilmagasins årlige kvalitetsundersøgelse. Det er især inden for kategorierne holdbarhed, værkstedskvalitet og garanti, at det koreanske kvalitetsmærke er konkurrenterne overlegne.  Dette gælder også hos Leif Nielsen Jensen A/S. Her møder de stor begejstring blandt kunder for Hyundai’s kvalitet.


Det førende tyske bilmagasin Auto Bild’s årlige kvalitetsrapport ”Auto Bild Qualitetsreport” tiltrækker sig en del mere opmærksomhed end de mange andre kåringer og undersøgelser i bilbranchen. Og det er ikke så mærkeligt, for den omfattende analyse bygger på tilbagemeldinger fra intet mindre end 9.000 tyske bilejere samt resultaterne fra over 7,5 millioner bilinspektioner gennemført af det tyske TÜV.

Igen i år kan Hyundai lade sig hylde som det mest pålidelige bilmærke med de mest tilfredse kunder, og fremhæves især for bilernes holdbarhed, værkstedskvalitet og imponerende garantiordning. Den fornemme førsteplads er kommet i hus foran velansete tyske og japanske mærker som Honda, Toyota, Audi og Mercedes og bekræfter dermed Hyundai’s status som et anerkendt kvalitetsmærke, der har bidt sig fast i toppen af et af Europas vigtigste bilmarkeder.

5 års omfattende garanti
Også hos Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved er man stolte over den fornemme titel, der er en naturlig konsekvens af mærkets positive udvikling både nationalt og lokalt:

”Den flotte tyske kåring bekræfter det, vi også oplever her i butikken. Nemlig at kunderne er ekstremt tilfredse med deres Hyundai, og at det er meget få biler, som skal have udbedret fejl og mangler her på vores værksted. Og skulle det ske, at bilen må en tur forbi værkstedet, også når det bare gælder den normale service, så sætter vi som Hyundai-forhandler en stor ære i, at kunderne altid skal have en serviceoplevelse ud over det sædvanlige. Hvad enten det er på værkstedet eller i salgsafdelingen,” siger Kristian Blangsted Petersen, Salgschef fra Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved.

Ud over en perlerække af driftsikre og økonomiske biler med gode køreegenskaber, har Hyundai en af markedets bedste og mest overskuelige garantiordninger, som fik skudsmålet ”premium niveau” i Auto Bild’s omfattende rapport:

”Hyundai’s 5 års Triple Garanti er landets mest omfattende garantiordning og gælder alle Hyundai modeller. Ud over fem års fuld garanti uden kilometerbegrænsning indeholder ordningen også fem års fuld vejhjælp og et årligt sundhedstjek af bilen i alle fem år for 0 kr. En helt unik garantiordning, som vi ikke er bange for at kalde for markedets stærkeste,” fortæller Kristian Blangsted Petersen.

For yderligere information kontakt:
Leif Nielsen Jensen A/S, Kristian B. Petersen, tlf. 55723113 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 

Vores kontakt info

  • Adresse: Køgevej 16, 4700
  • Tel: 55 72 31 13

Gratis bilvask

bilvask219x121
Når din bil skal på værksted hos os, så bliver din bil vasket og støvsuget indvendig!
Vi kan også hente og bringe din bil, så du slipper for besværet med aflevering og afhentning! Læs mere om værkstedet