Foråret er endelig over os, og vi kan vinke farvel til en usædvanlig lang og streng vinter. De lunere temperaturer gør ikke blot os mennesker godt, men også vores biler, der har måttet lide ekstra under frost og masser af vejsalt. Skaderne begynder at vise sig netop nu, og det kan koste dyrt på både pengepung og sikkerhed. Hos Hyundai i Næstved, Leif Nielsen Jensen A/S, opfordrer man bilejere til at få forårsklargjort bilen grundigt – og til at søge hjælp hos autoriserede værksteder til det, man ikke selv kan klare hjemme i garagen.Vinterens sne, frost og glatte veje har langt om længe sluppet sit tag i landet, og det milde vejr er godt nyt for de fleste danskere. Også vores biler går lysere tider i møde, for det strenge vintervejr er hård kost både for bilens kosmetik og mekanik. Ikke mindst de saltede veje kan sætte hårde aftryk på bilernes sikkerhed og driftsøkonomi.
”Det er særligt skader på lak og undervogn, slidte dæk, defekte pærer og ødelagte viskerblade, som er resultatet af det drøje vintervejr. Især vejsaltet er hårdt for bilerne, og selvom de fleste godt er klar over det, er den usædvanligt strenge vinter alligevel kommet bag på mange. Og det er nu, følgeskaderne for alvor begynder at vise sig, ” siger værkfører Claus Ganshorn, Leif Nielsen Jensen A/S i Næstved, og understreger, at det særligt i år, er vigtigt at være ekstra grundig med forårsklargøringen.
Er det lang tid siden, man sidst har besøgt et autoriseret værksted, er det måske også nu, man skal overveje, om ikke det vil være en god idé at få bestilt tid. Det er nemlig ikke alt, man kan klare selv – uanset, hvor grundigt man går til værks.
”Jeg vil stærkt anbefale, at man kontakter et autoriseret værksted for at få hjælp til de dele af klargøring og eftersyn, som man ikke selv har mulighed for at klare. Det gælder f.eks. indgreb på bremser, mekanik og elektronik, der har stor sikkerhedsmæssig betydning. Et besøg på et autoriseret værksted betyder desuden også tjek for eventuelle softwareopdateringer af bilens styresystemer. Og det har betydning for både miljø og driftsøkonomi,” siger værkfører Claus Ganshorn.
Hyundai i Næstved, Leif Nielsen Jensen A/S, har følgende gode råd til forårsklargøringen af bilen:
- Giv bilen en grundig vask, så bl.a. rester fra vejsalt bliver fjernet
- Gå lakken efter. Udbedr mindre lakskader og giv lakken en gang lakrens og lakforsegler om nødvendigt
- Fjern måtter og gå efter for evt. vand og fugt. Sørg for, at bunden bliver helt tør og ren
- Kontakt os ved større lakskader og for gennemgang af styresystem, undervogn, bremser, mekanik og elektronik.
